Profil
En passion for biler gennem generationer
John Andersen Biler drives af John Andersen. Han startede som selvstændig for 40 år siden.
De tidlige år – lærlingetid hos GULF
John er uddannet som automekaniker i 1979 på den lokale GULF servicestation, hvor man lavede alt lige fra cykler til lastbiler.
Fra servicestation til bilforretning
Servicestationens indehaver, Gunnar Andersen, begyndte at få interesse for handel med biler. Det endte med, at han fik Citroën-forhandling i 1978. Det betød, at John Andersen lærte alt i en bilforretning – lige fra at opbygge lager og værksted til kundepleje. Det skabte interessen for at få sit eget.
Brovst Automobilforretning – de første år som selvstændig
I 1986 købte John Brovst Automobilforretning – en gammel Volkswagen-forretning fra 1952. Her arbejdede han med alle bilmærker i 10 år og tog samtidig en 2-årig efteruddannelse som autotekniker.
Udvikling og vækst – nye bilmærker og større lokaler
I 1996 blev han Volkswagen-underforhandler, hvilket gav så meget arbejde, at forretningen blev for lille. Der blev derfor bygget en ny forretning, som blev taget i brug i år 2000. I 2005 kom Skoda-service til, og i 2012 kom Citroën-forhandlingen til huset.
Fra Skoda til Peugeot – et moderne bilhus
I 2014 stoppede virksomheden som autoriseret Skoda-værksted, og den 1. september 2016 ophørte samarbejdet som autoriseret Volkswagen-værksted. Den 1. april 2020 blev John Andersen Biler autoriseret Peugeot-forhandler og indviede samtidig en tilbygning og ombygning af forretningen. I dag fremstår John Andersen Biler ApS som et moderne bilhus og autoriseret forhandler af Peugeot og Citroën.
Fokus på kvalitet, service og mangfoldighed
Selvom vi i dag er autoriseret forhandler af Peugeot og Citroën, fortsætter vi med at reparere VW, Audi, Skoda og SEAT som speciale. Vi har mange års erfaring med disse mærker og et værksted udstyret til at håndtere både nye og ældre modeller.
Et bilhus med personlig rådgivning og stærke værdier
Hos John Andersen Biler bestræber vi os på altid at have et attraktivt udvalg af både nye og brugte kvalitetsbiler til de rigtige priser – med de bedste finansieringsmuligheder. Vi sætter en ære i at finde den bil, der passer til dig, dine ønsker og dine behov. Vores kunder mødes med ærlighed, tillid og en oprigtig interesse i at levere den bedste biloplevelse hver gang.